Kom og vær med, når aarhusianske Victor Svold og hans trio besøger Street Food d. 18. og 19. august! 💙🎶

Sanger og pianist Victor Svold er blandt Danmarks nye skud på jazz-stammen. Hans musikalske evne og alsidighed tillader ham at blande moderne pop-musik med traditionel vokal jazz, og tilsammen udgør det en stil, alle kan være med på. 

Med sin musik bestræber Svold sig nemlig på at åbne jazz-genren op for et bredere publikum, og det kommer blandt andet til udtryk i hans sangskrivning, hvor der er tydelige referencer til musik i stil med Frank Sinatra, men også referencer til poppen, som man kender det fra Norah Jones og Jamie Cullum. 

Pt. arbejder Victor Svold på sit debutalbum, som skal bidrage til særligt at udbrede vokal bigbandmusik. Indtil nu har han udgivet en håndfuld singler og to EP’er, som alle kan findes på streaming services. 

Kom og vær med, når trioen spiller fra 18.00.

Line-up: Rasmus Frandsen (tr) og Anders Boye Knudsen (b). 

Hør Svolds musik her: koji.to/victorsvold

For english read more on Facebook here: https://fb.me/e/21fyJkqFR